1200 tallet:
De ældste kalkmalerier er fra 1200 tallet. Det mest karakteristiske ses over indgangsdøren. Det forestiller ærkeenglen Michael, der med en lanse nedstyrter Satan og to smådjævle med ham.
Ved siden af Michael ses en tom tronstol. Er det Guds trone? som for menneskene ser tom ud, så længe kampen mellem det gode og det onde stadig finder sted.
1300 tallet:
Kalkmalerier fra 1300 tallet er dekorative motiver i korhvælvet.
1400 tallet:
På nordvæggen i skibet ser man Abraham, der skal til at ofre Isak, og under den nyligt i 2005 afsluttede restaurering af kalkmalerierne er en vædder blevet afdækket og opmalet.
Nedenunder ses livshjulet, der symboliserer menneskets vej gennem livet. På banneret står på latin: "Jeg har hersket."
1500 tallet:
På piller, triumfvæg og korbue akantusblade fra 1578.
Kalkmalerierne på korets nordside viser scener fra Kristi lidelseshistorie. Udført i 1400 tallet. Fundet, afdækket og restaureret i 2005, under hele restaureringen af Udby Kirke indvendig.
Billederne er udført som en slags tegneserie, der læses fra vest mod øst. Man regner med, at der har været endnu en billedrække oven over de nu afdækkede, måske har de forestillet indtoget i Jerusalem, bønnen i Getsemane o.s.v.
- Optegninger fra National museet
| 1.billede øverst mod vest: |
2. billede øverst mod øst: |
| Scenen forestiller piskningen, og personen, man ser, er den ene bøddel, der svinger pisken. Nederst på hans ben ses en cirkel, det er formentlig et indvielseskors fra en senere genindvielse af kirken, efter en restaurering. |
Scenen forestiller tornekroningen, hvor den stående person er en af bødlerne, der med kæppe i hænderne presser tornekronen ned på den siddende Kristi hoved. Der står en anden bøddel på den anden side af Kristus. |
| 1. billede nederst mod vest: |
2. billede nederst mod øst: |
| Scenen forestiller Kristus, der afventer korsfæstelsen. Han sidder nøgen på en grøn genstand. Han har skulderlangt hår og også skæg. Han har en grøn korsglorie. Vest for Kristus ses fragmentariske rester af 2 personer, formentlig de 2 røvere. Motivet er senere udviklet til det, man kender som "Smertensmanden". |
Scenen forestiller korsnaglingen, der er en meget usædvanlig fremstilling, idet korset (som ikke kan ses) må ligge på jorden. Kvindefiguren skal så være Maria og den knælende figur med hammeren har måske en nagle i den anden hånd. Der er ikke bogstaver bevaret på skriftbåndet, men da det er et meget kort skriftbånd, kunne der have stået INRI, og det kunne være til at sætte på korset. |
